Jeg melder krig mod…

Share

Fra den landeopdelte kridtcirkel, meldes der krig. Alle løber væk, undtagen den angrebne, som råber STOOP , vælger en modstander og tar’ tre skridt og en spytklat. Nu skal fjenden røres og land erobres!

Antal: 3-8 personer
Redskaber: Kridt
Sted: Asfalt/fliser med god plads omkring

Landecirklen tegnes og lande vælges

En stor cirkel på cirka 2 meter tegnes med kridt. Inden i midten tegnes en mindre cirkel på cirka 50 centimeter.

Cirklen deles op i lige store felter, som lagkagestykker, så hver deltager får ét felt hver…deres territorie, deres land.

Deltagerne vælger hvilket land de vil være. Landenes navne skrives ud for hvert land. Det aftales hvem der først melder krig.

Alle står spurtklar, “Jeg melder krig mod….”

Krigsmelderen stiller sig i midten af cirklen. Resten stiller sig med en fod i deres eget land, klar til at løbe væk.

Krigsmelderen råber “Jeg melder krig mod…..”land” Alle styrter væk fra cirklen, undtagen det land der er blevet meldt krig mod.

 

STOP… tre skridt og en spytklat

Modsat de andre, løber det angrebne land ind i cirklens midte.

Så snart foden rammer den lille cirkel i midten, skal der råbes “STOOP”.

Alle skal stoppe med det samme.

Tre skridt og en spytklat mod fjendenland

Personen i cirklen udser sig et fjendeland, for det meste den der står nærmest.

Herefter tages tre skridt og én spytklat i retning mod fjenden og stiller sig der hvor spytklatten har ramt.

Rør fjenden og vind land

Nu gælder det om at røre fjenden, og for fjenden at undgå at blive rørt.

Begge må bevæge sig som de vil, vride sig, lægge sig ned etc., så længe de beholder fødderne på samme sted.

Tegn erobret land på et ben, meld ny krig

Røres fjenden, må der tages et stykke af fjendes territorie og dermed er fjendeland erobret.

Undgår fjenden at blive rørt, meldes der krig på ny.

 

På ét ben stiller landeerobreren sig i den lille midtercirkel.

Har personen allerede erobret territorie fra det samme land før, må han/hun stille sig i det felt i stedet.

Med en kridtstreg tegnes et område så stort som muligt af det vundne land. Mistes balancen, fortsætter man den uafsluttede streg ind til den nærmest kant.

I det nyvundne territorie skriver erobreren sit eget lands navn. Nu er det erobrerens tur til at “Jeg melder krig mod….”

Fordele til ældre og yngre som leger med

Når der er børn og ældre med i legen, foreslår jeg, at de får nogen ekstra fordele afhængig af deres formåen.

For eksempel, at de må gå to skridt længere, efter der er sagt stop, og når de selv skal tage “tre skridt og en spytklat”.

De kan også få lov til at stå på to ben, når de skal tegne erobret land ind i landecirklen.

Variant af “Jeg melder krig mod…”

Alternativt kan en tennisbold eller en pind bruges.  En tennisbold eller en pind bliver smidt op i luften samtidig med der bliver råbt “Jeg melder krig mod…”.

Landet der er blevet meldt krig imod må råbe “STOP”, så snart han/hun er nået ind i sit eget land med bolden/pinden i hånden.

Med pinden skal man røre offeret. Spiller man med bold,  skal offeret holde armene ud foran sig som en basketboldkurv, hvor i bolden skal ramme ned igennem.

 

 

 

 

 

This entry was posted in KRIDT. Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>